"en Kreativ Familie"

Blodets bånd.


En familieudstilling , 4 generationer, 7 personer.
Vi er en familie, hvor kreativiteten tilsyneladende er nedarvet gennem fire generationer, i alt 9 personer, som arbejder med forskellige kunstgenrer.



Det startede med Herne Nielsen, som var anderledes helt fra barnsben. Han blev født i en familie med 7 børn, som fik helt almindelige navne - han blev døbt Herne! Han viste tidligt evner som tegner og valgte at blive kunstner, uddannede sig på Kunstakademiet som billedhugger og maler. Levede i mange år af at producere keramik og undervise unge i kunst/billedkunst. Herne Nielsen fik 3 børn, hvoraf de 2 som voksne vovede sig ud i kunsten, den ældste Jette Herne som billedkunstner og den ene søn , Nils Jørgen Heiden, som stenhugger. Jette Herne har gennem årene malet akvarel, gouache, silke, olie og akryl, de sidste 3 år encaustic art og nu senest pastelkridt på velourpapir. Jette Hernes mand Alek Krylow maler akvarel og akryl og laver træskulpturer. Nils Jørgen Heidens stenfigurer er dels granit og dels marmor, som han startede på i Pietrasanta i Italien. Jette Herne har 3 børn, sønnen Claus Dønvang, tandlæge og musiker, den ældste Charlotte Dønvang er billedkunstner, og den yngste Christina Dønvang laver koldt glas. Claus Dønvangs datter, Maria Dønvang fotograferer og skriver digte, og sønnen Peter Dønvang spiller musik og går i øjeblikket på konservatoriet. Anden og tredie generation har bevidst søgt at undgå en kreativ karriere, men har til sidst måttet give efter for en trang til at udtrykke sig kreativt, mens fjerde generation simpelthen fra barn af har følt trangen til kreativ udfoldelse. Familien har tidligere - med stor succes - udstillet sammen, men ellers optræder og udstiller familiens medlemmer seperat .
Vi har nu igen lyst til at udstille sammen, dvs. 7 udstillere og 2 musikere, som vil spille til ferniseringen.


Herne Nielsen maleri, akvarel og keramik.


Jette Herne maleri, akvarekl, encaustic, silke, gouache og akryl. Klik for at se flere billeder.


Alek Krylow akvarel, akryl og træskulptur. Klik for at se flere billeder.


Nils Jørgen Heiden sten- og marmorskulptur.


Charlotte Dønvang Parks akrylmaleri. Klik her for at se flere af Charlottes malerier


Maria Dønvang foto, digte. for at se Marias fotos - klik her.


Christina Dønvang Glasmager For at se Christinas glaskunst, klick her.


Jettes søn og barnebarn har spillet til ferniseringer.

Har du lyst til at kontakte kunstnerne direkte, kan du via deres hjemmeside - har de ingen hjemmeside kan du kontakte dem på alek@akvarel.dk

Tak for besøget.